Også mig?
Kan jeg?
Også mig?
At stoppe med at ryge er en stor beslutning, og der kan opstå mange udfordringer på vejen mod et røgfrit liv. Med den rette støtte og rådgivning har du 5 gange større chance for at lykkes med at blive røgfri. Her på siden kan du finde de rygestoptilbud, som har dokumenteret effekt, og som giver dig den nødvendige hjælp til at kvitte din rygning.
Uanset hvor du er i dit rygestop, og hvilke udfordringer du står over for, findes der et gratis rygestoptilbud til dig. Det gælder, uanset om du ønsker at stoppe selv eller sammen med andre.
Stop sammen
Vil du helst have hjælp med en rådgiver ansigt til ansigt og i et fællesskab med andre, der står i samme situation som dig?
Så skal du vælge et kommunalt rygestoptilbud, som giver dig målrettet støtte og hjælp.
Stop selv
Vil du kvitte cigaretterne i eget tempo, samtidig med at du får støtte og sparring fra professionelle rådgivere?
Så er der flere gratis tilbud, der giver dig de nødvendige redskaber til at blive røgfri.
Er du i tvivl om, hvilket rygestoptilbud der passer bedst til dig?
Kontakt Stoplinen hvor du bliver mødt, hvor DU er – uanset om du er klar til at stoppe nu eller overvejer et rygestop. Her bliver du guidet til det tilbud, der passer bedst til dig.
Ring til Stoplinien på 80 31 31 31. Du kan også sende en SMS med teksten ”rygestop” til 1231.


.png)


